Sikkerhedspolitik

Det skal være trygt og sikkert at færdes overalt hvor Keolis Letbaner er ansvarlig for sikkerheden. Passagerer, medarbejdere, samarbejdspartnere og øvrige personer, der færdes på letbanens område, skal kunne tage sikkerheden for givet. Sikkerhed har således den højeste prioritet i virksomheden.

Vi tilstræber den højest mulige sikkerhed ved at:

  • Forankre en positiv lærings- og sikkerhedskultur i Keolis Letbaners organisation.
  • Være bevidste om vores prioriteringer på alle niveauer i virksomheden. Sikkerhed går forud for drift.
  • Aktivt engagere alle medarbejdere i arbejdet med at fastholde og forbedre sikkerheden, og sikre at sikkerhedsarbejdet til stadighed præger hele organisationen.
  • Proaktivt overvåge resultatet af sikkerhedsarbejdet og kontinuerligt arbejde med forbedringer af sikkerhedsledelsessystemet.
  • Sikre en læringskultur, hvor hændelser og forløbere til hændelser registreres med fokus på læring og forebyggelse af gentagelser.
  • Kommunikere åbent og konstruktivt om sikkerhedsmæssige forhold, herunder at sige stop til usikker adfærd.
  • Samarbejde proaktivt med interne og eksterne samarbejdspartnere og underleverandører som har indflydelse på sikkerheden i vores aktiviteter. 

Sikkerhed er alles ansvar